Velkommen til dette ildsted!

Jeg vil unngå å definere innholdet i denne bloggen som fakta eller fiksjon - eller begge deler - fordi jeg mener det best finner seg til rette i sprekkene mellom alle våre definisjoner og vurderinger. Jeg vil simpelthen be leseren om å møte ordene som de er, så vil kanskje det som er av tomrom mellom linjene, eller mellom tanker, fylles igjen helt av seg selv!

Innleggene presenters som en dialog mellom to karakterer, hvor den ene utgir spørsmålet, mens den andre formidler svaret. Den som legger frem spørsmålene, vil jeg kalle Vandreren, og han lever i oss alle. Vandreren søker alltid ut mot nye erfaringer og nye jakter, hvor han vil levendliggjøre stadig større deler av seg selv, og realisere i handling det han allerede vet han kan i tanken. Vandreren returnerer likevell alltid til et knutepunkt i seg selv, hvor alle erfaringer nøstes sammen til en helhetlig opplevelse. Jeg vil symbolisere dette knutepunkt med et ildsted, hvor svarene belyses og tilsynekommer fra vårt eget mørke. Den som vever sammen svarene vil jeg kalle Iliuka, eller Ildens vokter. Iliuka bor også, likesom vandreren, i alle og enhver, og kan alltid påkalles.

Det er mitt håp at også andre kan finne svar på sine spørsmål gjennom det jeg presenterer på disse sidene. For månen kan også lede de som vandrer om natten, selv om den bare gir et speilbilde av den ild den sirkler. Svarene finner vi alltid i oss selv, pakket inn i vår egen undring.

Vandrer.

Saturday, December 3, 2011

For Iliukas frø.

Hayetanah. Hilset være hva der er av frender og undringer der føder sannhet. Hilset være tidløse gestalter der lever innom menneskebarnets bevissthet, og der forbindes med denne hellige tid. Vi ser hva der vokser og hva der lever innom hjertet til megen menneskebarn. Således skal den bære tillit til stunden der ennu er ufødt, for fremtimen er noget der lever og ånder alt her og nu. Lik der er for kjernen innom frukten, så er der for den ufødte sol der hviler innom intellektets begrensede opplevelse av nuet. Meget er der ennu for at vokse frem, lik en vibrasjon av sannhet der ei kan holdes tilbake. Således er der for den gryende epoke, lik der er for den oppstandende sol der fødes ut av natten. Velsignet være lyset der anes med tålmodets hjerte, lik den vet i tillit for hva der ledes mot. Konu eketah.

Byde nu plass for nogen ny sol at stige opp innom ditt liv, lik den indre kjerne av visdom får alt mer rom for at utfoldes og adsprede sin glød. Bære således tillit for hva den skaper gjennom sine skrifter, lik den bemøter morgendagens sol ved av byde takksigelser for hva den alt vet. Ei skal der være lik komplisert at bemestre sitt eget livs skip i den nye tid. Ei skal menneskebarnet behøve at styres efter nogen manual. Hva den skaper av positiv vibrasjon innom sin egen bevissthet er lik manisfestasjonen av den nye tid innom menneskebarnets levende celler. Således kan den nye tid defineres lik nogen forbyttelsens epoke, lik der skapes alt sterkere kommunikasjoner mellom hva der er av ulike nivåer og dimensjoner i den galaktiske enhet, lik den store genetiske gestalt der menneskebarnet kun er nogen liten del av. Konu eketah.

Klokt er der for bror at sirkulere sine skrifter innom hva der tales lik cyber-space, for der er til oppvåknelser av minner i menneskebarnets celler, lik der er for at se og forstå hva der er av tilsynekomster av Bep Kororotis på din jord. Hva der er kosmiske gestalter - lik galaktisk reisende - er noget der manifesteres gjennom menneskebarnets eget selv, lik den gjennomgår transformasnjoner av genetiske strukturer, der forbinder den til nye opplevelsens sfærer der hviler lik innkapslede tilstander innom cellenes bevissthet. Således er der lik den adspeder frekvenser; lik toner, lik symboler, lik ideer; der er for at oppvåkne hva der førut har ligget døld og begravet deri. Således er den for at se hvorledes eldede papyrus og kan hvile under marken av menneskebarnets sinn. Der kan beskrives lik minner der oppvåknes påny. Der kan tales lik skrifter der er for at hentes fra Altets bibliotek. Således er der lik ideer den nu adspreder, lik impulser der er for at løfte tanken til at se alt mer av mulighetene der åpenbares for nogen ny tid. Konu eketah.

Hva der er av Iliukas lever således innom megen nivåer, lik megen virkelighetens sfærer, der alle er befestet til en tid, lik megen blomer er befestet til ett tre. Således er bror for at se, hva der modnes gjennom langtider, lik eldede sannheter oppvåknes til at levendliggjøres innom nogen ny tids uttrykk. Således er der for frukten der utfolder frøets kraft påny, lik visdommen fødes for at forenes med hva der er av opplevelser der er i nutiden. Således er bror for at se, hvorledes visdommen er moden under tiden den deles med sine nester, lik en levende sannhet der kan bæres frem lik din visdoms modne uttrykk. Således fatter menneskebarnet gaven den kan bære frem gjennom sitt liv, lik der er for at være forbundet til kilden av selvet, lik den føler livskraften der er av selvets såkorn, lik fremtimen der hviler innom nuet lik noget helligt punkt der all tid er. Således vet menneskebarnet megen visdommer fra før. Således er alt der lik alt av livsvesen er programeret til at føde sin egen fremtid, lik nogen innkapslet sannhet der er for at forenes med tanken og legmet. Således er der for Iliukas visdom, der lever innom selvet. Der er såkorn der er fallt på marken av menneskebarnets minne i langtider førut. Der er beplantet innom hellige kamre av menneskebarnets bevissthet, lik nogen hellig nutid der er for at klekkes ut påny. Således er menneskebarnet at føde sin egen hellige tid, lik den utfolder visdommen, lik der spredes lik pollen i vinden for sin nestes blom. Således er der klokt at sirkulere skrifter, lik der er pollen der spredes på mulighetenes vind. Konu eketah.

Bære nu takksigelser for hva der er av misjoner der utleves av mennesket, lik nogen kollektiv gestalt. Bære takksigelser for hva der vokser frem av kjærlighetens tungemål på din jord innen denne tid. Hva der er av enhetens røst bærer megen former, lik der er noget der ei kan begrenses til at tilhøre en flokk noget mer enn nogen annen. Hva der er av enhetens språk er noget der farer igjennom intellektet lik en solar vind driver gjennom materien. Der er alt mer lik hjertet fanger opp vibrasjonen der er av oppriktighet, lik der er lys der fødes fra transformasjonens kilde innom selvet. Alt hva der er av livsvesen er således i nogen evig transformasjon, lik der skapes til kommunikasjon med den Store Ånd, der for all tid søker at forbindes med det levende nu. Lik ilden fortærer hva der er av materier den bydes, således er der for tanker der bydes frem for bevissthetens lys, lik der er sanheter der legges frem for det indre blikk at se. Således er der fragment av den store sannhets bok, lik skrifter fra Altets bilbilotek av erfarenhet, der forenes med transformasjonens punkt innom nuet. Så er der for at evighetens blikk skal få se. Således er der forenelser av den pyrami, pyrama og pyramo gestalt, lik der er for tanken, minnet og øyet der ser. Således var der for vandreren der var enøyd, der beskrives lik Odin, lik der var bærer av to ravner, lik tanken og minnet der søker innom fremtid og fortid. Så er der lik der tilsammen utgjør trianglet der kjenner ved noget aspekt av evighetens legeme. Konu eketah for tanken der svever, og for minnet der vet.

Klokt er der for bror at søke til mytologier nu, lik den søker at levendliggjøre hva der er av de eldede ætters nedtegnelser innom nogen ny tid. Klokt er der at skue for hva der er av kjempers spor der hviler innom menneksebarnets historie, lik nogen eldet bok der inneholder alt flere kapittel ann hva den nu tror. Søke at se hvorledes mytologier forener hva der er av kulturer rundt nogle gemensamme sannheter, lik der er innsamlinger av flokkens minner der legges ned i ord for at preserveres for eftertiden. Således er der lik der nu er for efterætten at beskue, lik der er for at oppvåkne hva der er av blodets bånd der leder tilbake til fortidens virke. Velsigne således hva der er av de nordiske lender, lik der er kulturer der hviler innom den gemensamme tradisjon om den vil, der er for at nedtegne fortiden for efterætten at se. Således er der for megen riker at se, lik der er tradisjoner der bydes frem, lik utvekslinger der skapes innom den globale kultur der alt nu vokser frem. Således er der og av den store galaktiske kultur, lik der er tradisjoner der utleveres for de store himler at se, lik varer der bydes frem for noget kjærlighetens marked. Således skal den se hvorledes nogen vare innen sådant marked ei kan veies eller måles i kroner og øre. Der er elementer der tilhører kjærlighetens språk, lik levende bestandeler av det livsblod der løper gjennom evighetens årer. Således er der lik den store kosmiske gestalt befrakter næringer ikring i det store universum, fra en bevissthetens celle til den neste, lik der er forbundet til galakser, lik stjernesystemer, lik solsystemer, lik planeter, lik individets celler innom menneskebarnets kropp. Således finnes der ei avstander innom sådant bevissthet, der er av den Store Ånds legme. Alt større er der for brors bevissthet at fatte, dog byde der noget tålmod nu. Alt er der for tålmodets øye at se. Konu eketah.

Vi takker således øyet der våker og skifter der bæres i menneskebarnets dyp. Vi takker for ord der er falt, og for frender der er hørt. Vi takker for ilden og alt hva den opplyser. Hvile i tillit for eftertiden. Hvile i fred for alt hva der er. Konu eketah.

- 10 Ajmaq/ 3'dje desember.

No comments:

Post a Comment